onsdag den 25. september 2013

Smash book.


Jeg er slet slet ikke færdig med siderne endnu, med det går frem af med min smash book/idé bog.



Der er blandt andet en "Anja & Søren" side, billede er fra vores Kobberbryllup, bordkort fra søsters bryllup, og en kopi af kortet jeg havde tegnet til brudeparret.



Teksten er sløret da der står hæklede gave idéer ;)


En søstre side, jeg har tidligere nævnt at jeg er så heldig at have to søstre.
 Tekst og farverne minder mig om dem.
 Min ene søster er simpelthen så sød til at sende postkort engang imellem hvor hun f.eks. skriver en kort lille personlig besked, så jeg skal i gemmerne og finde postkortene frem, de vil passe så fint ind her :)



Det er så fedt at genopdage glæden ved at klippe klistre :)

torsdag den 19. september 2013

Hæklede bolde


Det meste af tiden går med smash-booking, ja når jeg altså ikke er på arbejde eller bruger tiden på børn og praktiske ting i hjemme ;) Men jeg har introduceret mine drenge for smash-booking i dag og vi har hygget os helt vildt med det, så meget at jeg da ikke tog et eneste billede af det ;) 

Men jeg har hæklet disse 5 bolde de sidste aftener, ikke at jeg lige ved hvad de 3 af dem skal bruges til pt. Men kender I ikke det at man lige bliver nød til at afprøve en ny farve kombination ? ;)



tirsdag den 17. september 2013

Sangskjuler.

Nu tror jeg det er ved at være sidste indlæg som er bryllups relateret i denne omgang, men jeg bliver lige nød til at vise jer denne sangskjuler.


Da min søster jo bager den ene fantastiske kage efter den anden, 
måtte det være en kage jeg lavede som sangskjuler .

Jeg har brugt samme fremgangs måde som ved disse spartlede juletræer 
Jeg gav til sidst hele "kagen" en gang klar lak, som jeg tilsatte lide pink maling uden at røre det helt sammen, for at få "spil" i farverne hvid og svag lyserød.
Blomsterne lavede jeg i papirler, brugte en rigtig fondant form, malede dem pink, og gav dem så en gang lak og en elfenbens farvet perle i midten.




Nu har vi 3 søstre pyntet hinandens hjem, når en af os blev gift, denne gang lavede jeg hjerter der blev malet eller tapetseret og skrevet hilsner på. Lanternerne stod i vinduet med elektriske lys i og bød brudeparret velkommen hjem, sammen med chokolade og en champagne på køl. 
Lidt toiletpapir, serpentiner og små papirhjerter er der nu også blevet brugt hos hinanden ( det ene brudepar fandt stadig små papirhjerte da de flyttede et par år senere ) 





Lanternerne har jeg jo lavet før til vores kobberbryllup. Her finder du diy på hvordan du laver dem.

søndag den 15. september 2013

Smash-booking..

Jeg var på workshop i sidste uge, Smash-booking hed den, vi var ikke så mange men hyggeligt var det, og jeg fik snuset til det der nye smash-booking. Jeg havde læst om det her hos Puk, men kom bort fra det igen ( ja der gik hverdag i den ) Så læste jeg senere hos Signe om den workshop igen, og skyndte jeg at melde mig til, nogle gange skal man bare tage sig sammen og komme ud af døren ;)

Her er hvad jeg har fået lavet indtil nu, det er ikke så meget. Men jeg kan godt lide at der ikke er "regler" for hvordan man smask-booker, og det skal ikke være pænt og nydeligt, det er helt op til en selv hvordan man udtrykker sig, man kan f.eks. lave bogen lidt ala en dagbog, eller med et tema, eller som jeg, en idé-bog hvor jeg vil samle idéer, inspiration og tanker.




God aften :)

onsdag den 11. september 2013

Sandblæste glas.


I vores sommerferie var vi på Bornholm, der kunne man i Svaneke udsmykke glas, og så sandblæse det, drengene lavede denne lysestage i bryllupsgave til moster og onkel, med deres bryllupsdato på.


De lavede også et vandglas til dem selv, og det er de mest brugte og dyreste glas her i huset ;)


Det var et par hyggelige timer vi brugte på det, og drengene var så stolte da de gav gaven til brudeparret.

Nu vi er ved glas, så skal I da lige se hvad min søster fik lavet til sin Polter abend :)



























mandag den 9. september 2013

Billeder fra et smukt smukt bryllup.

Wauw et fantastisk bryllup min søster og svoger holdt i lørdags.

Hold på hat og briller her komme en omgang billeder ;)


Festlokalet pyntede vi fredag aften, derfor er billederne lidt mørke.



Jeg opdagede at Emil havde taget dette billede lørdag inden festen gik igang, 
det er lidt uskarpt men man får en god fornemmelse at hvordan silkeblomsterne tog sig ud, og det så bare så flot ud, de stod rundt i hele lokalet. Ideen til dem har min søster fundet her .


Min søster havde også fundet på at der skulle være en fotovæg, og den blev rigtig flittigt brugt, gæsterne i alle aldre morede sig meget med at tage billeder, der var sat et kamera op, så man bare skulle trykke på udløseren.
Der var lavet mange sjove rekvisitter, det er desværre kun et lille udvalg jeg fik taget billeder af, der var også talebobler, hjerter, halskæder, slips osv...





Et meget uskarpt billede, bare så I kan se rekvisitterne.

Den flotte bryllupskage havde bruden selvfølgelig lavet selv :)


Sidst men ikke mindst skal I se disse 3 stjerner


Brudeparret blev hentet ved kirken i denne cykeltaxi,
og da de ankom til receptionen, spurgte chaufføren om Mikkel, Emil og kusine Silke ikke ville have en tur, 
og hvem vil ikke gerne prøve sådan et køretøj, så de nød en tur i det gode vejr.







mandag den 2. september 2013

Drenge slips.

Mine drenge vil gerne have slips eller butterfly på når der skal være fest i familien, så jeg har syet slips til dem i anledningen af deres mosters bryllup. Det er sjovt at iagttage at Emil (snart 7 år) har en mening om hvordan det skal se ud, og Mikkel (snart 10 år) er virkelig ligeglad, Mor må gerne bestemme, men det holder nok ikke ved så længe endnu ;)  Jeg har brugt denne diy.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...